d. 24. august - 8. december 2013
Husets Teater i København, Svalegangen i Aarhus og andre danske teatre

UDSØGT SMERTE af Sophie Calle

Nyt skuespil efter tekst af Sophie Calle med Ellen Hillingsø i hovedrollen.


Lørdag d. 24. August 2013 er der urpremiere på forestillingen ”Udsøgt Smerte” på Husets Teater i København. Efter den Københavnske spilleperiode skal forestillingen på turné rundt i hele landet. ”Udsøgt Smerte” er baseret på kunstværket ”Douleur Exquise” af den franske kunstner Sophie Calle, der er kendt for sine detektiviske udforskninger af menneskelige relationer og identitet. Sophie Calle har formet ”Douleur Exquise” som en dagbog, hvor hun dag for dag insisterende genfortæller sin egen ulykkelige kærlighedshistorie. Efter knap 100 dage har hun slidt sin egen historie op og lagt sorgen bag sig. I en personlig livskrise vælger Sophie Calle at gå uden om de gængse behandlingssystemer og i stedet gå tilbage til menneskets ældste form for sorgbearbejdelse: fortællingen og dens helende effekt. I ”Udsøgt Smerte” bliver Sophie Calles personlige drama spejlet i andre menneskers personlige lidelseshistorier, der varierer fra de mest uskyldige til de mest grusomme erfaringer. Dette rå snit på tværs af smertens essens gør teksten både dramatisk og løfter den op på et alment vedkommende plan. ”Udsøgt Smerte” er en forestilling, der er vedkommende for alle mennesker, der har gjort deres egne erfaringer med kærlighed og den smerte, den kan afstedkomme.
I sin visuelle iscenesættelse skaber instruktør Jacob F. Schokking et billedunivers i direkte samklang med teksten og den musikalske bearbejdelse. ”Udsøgt Smerte” er et stykke for 3 skuespillere med musikalske interventioner komponeret af den norske slagtøjsspiller og komponist Thomas Strønen. Den kvindelige hovedrolle er Sophie Calles figur, mens de to andre, en mand og en kvinde, repræsenterer ”de andres” fortællinger. Iscenesættelsen kredser omkring de tre formater: sole, duet og differentieret trio, Denne form for scenisk montage bliver til en sammenhængende suite i kraft af samspillet mellem de medvirkende og den integrerede lyd- og billedkomposition.

Medvirkende: Ellen Hillingsø, Solbjørg Højfeldt, Steen Stig Lommer

Tekst: Dramatisering af Sophie Calles ”Douleur Exquise” ved Karen-Maria Bille og Jacob F. Schokking

Oversættelse: Karen-Maria Bille

Instruktør/scenograf: Jacob F. Schokking

Komponist: Thomas Strønen

Producent: Holland House og Husets Teater

Premiere København: D. 24. August (-28. september) 2013 på Husets Teater, København.

Gæstespil Århus: 7. -21. Oktober og 18. November – 8. December 2013, Teater Svalegangen.

Danmarksturné: 21. oktober -16. november 2013.

Danmarksturné 2013:

Randers Egnsteater: 21.10,

Morsø Teaterkreds: 22.10.,

Horsens Ny Teater: 23.10.

Teater Nordkraft (Aalborg): 24. – 25.10.,

Teatret Møllen (Haderslev): 28.10.

Nordvestjysk Teaterkreds (Holstebro): 29.10.,

Viborg Teaterforening: 30.10.

Teater Nordkraft igen (Aalborg): 31.10 – 2.11.,

Esbjerg Musikhus: 4.11

Team Teatret (Herning): 5.11., S

kive Teater: 6.11.,

Vejle Musikteater: 7.11

Midtlandets Teaterforening (Toftlund): 8.11.,

Sønderborg Teaterforening: 11.11

Kolding Teaterforening: 12.11.,

Vestsjællands Teaterkreds (Slagelse): 13.11

Teaterforeningen Bøgestrømmen (Vordingborg): 14.11.,

Støberihallen (Hillerød): 16.11

Address:
Diverse danske teatre
Danmark