Udenlandske studerende kan søge om boligstøtte i Frankrig

Udenlandske studerende kan søge om boligstøtte i Frankrig ved la Caisse d’Allocations Familiales (CAF)

Ansøgningskrav:
- Hvis du lejer en lejlighed alene eller sammen med andre;
- Du skal have en sygeforsikring
- Hvis du har en bankkonto i Frankrig

Hvis du er en studerende fra den europæiske union, behøver du ikke en opholdstilladelse for at søge om boligstøtte.

Beregn din boligstøtte:
Du kan beregne beløbet for din boligstøtte på CAFs hjemmeside: www.caf.fr Beløbet afhænger bl.a. af din indkomst og din husleje.

Hvor og hvornår kan du søge:
Du skal søge om boligstøtte ligeså snart du er flyttet ind i din lejlighed (senest tre måneder efter indflytningen).

Hvis du bor sammen med andre, kan hver lejer søge om boligstøtte, hvis vedkommende har skrevet under på lejekontrakten. Hver lejer skal således foretage en personlig ansøgning i henhold til sin personlige husleje. Par skal dog foretage en fælles ansøgning.

Ansøgningen foregår online. Du skal ansøge på www.caf.fr. Når du har udfyldt din ansøgning, skal du printe den ud og sende den med posten, sammen med de dokumenter, som der bedes om.

Dokumenter som skal vedlægges ansøgningen (jf dette link)

OBS: I mange byer vil du blive bedt om en fransk oversættelse af din dåbstattest!

Hvis du bliver tildelt boligstøtte, vil du modtage din støtte d. 5. i hver måned. Bemærk at den måned du flytter ind ikke er støtteberettiget.

 

Det er altid en god idé at rådspørge personalet på det internationale kontor på din franske uddannelsesinstitution om vejledning ang. boligstøtte.