Optagelse på franske videregående uddannelsesinstitutioner

 
Ansøgningsproceduren for at søge ind på en videregående uddannelse i Frankrig afhænger både af hvilken type uddannelsesinstitution, du vil søge ind på, og af hvilket uddannelsesniveau, du vil søge ind på samt i nogle tilfælde af din nationalitet.

Universitetsstudier

Danske (europæiske) studerende, som vil søge ind på 1. år af bachelordelen (Licence) på et fransk universitet, skal søge ind via portalen Admission Post Bac (APB).

Ikke-europæiske studerende, som vil søge ind på 1. eller 2. år af bachelordelen på et fransk universitet, skal søge ind via proceduren Demande d'Admission Préablable (DAP).

Alle studerende, som vil søge ind på masterniveau på et fransk universitet, skal kontakte det pågældende universitet, for at få information om ansøgningsprocedure og ansøgningsfrister, da disse kan variere fra et universitet til et andet.

Sciences Po

For at søge ind på Sciences Po Paris, samt på de øvrige 8 Instituts d'Etudes Politiques (IEP) skal man op til en "concours" (optagelsesprøve) i Frankrig.

Aix, Lille, Lyon Rennes, Strasbourg og Toulouse organiserer en fælles optagelsesprøve, Concours Commun 6 IEP.

Paris, Bordeaux og Grenoble organiserer hver deres optagelsesprøve. Sciences Po Paris har dog indført en særlig international optagelsesprocedure for udenlandske studerende, som søger ind på deres 7 regionale campus programmer i provinsen.

Studerende som ønsker at søge ind på masterniveau, skal kontakte hver enkelt institution for at kende optagelsesprocedure og ansøgningsfrist.

Business Schools

Studerende, som ønsker at søge ind på 1. år af bachelordelen på en business school i Frankrig, skal som hovedregel op til en "concours" (optagelsesprøve) eller sende et "dossier" (ansøgningsdokumennt). Der findes ingen fælles ansøgningsprocedure eller samlet optagelsesprøve for alle franske business schools. Det er således nødvendigt at konsulterer hver enkelt skoles hjemmeside eller at kontakte skolen direkte for at kende ansøgningsprocedurer og ansøgningsfrister. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke er alle business schools, som optager studerende på bachelorniveau, da de udelukkende udbyder masterprogrammer.
Studerende, som ønsker at søge ind på masterniveau, skal ligeledes kontakte de respektive uddannelsesinstitutioner for at kende ansøgningsprocedure og ansøgningsfrist. Audencia Nantes, EMLYON Business School, ESCP Europe, HEC Paris et SKEMA Business School organiserer dog en fælles optagelsesprøve for internationale studerende, som ønsker at søge ind på masterniveau. Læs mere her.

Det er efterhånden også blevet muligt at søge ind på nogle buisiness school via portalen Admission Post Bac

Grandes Écoles

Les Grandes Ecoles dækker bl.a. de franske ingeniørskoler og business schools, samt en række specialiserede skoler. Les Grandes Ecoles er meget prestigefulde institutioner med et meget strengt og selektivt studenteroptag, som ofte finder sted efter de såkaldte ”classes préparatoires aux Grandes Ecoles” (CPGE), som tilbydet et 2-årigt forberedende studieforløb.

Studerende, som ønsker at søge ind på en Grande Ecole, skal som hovedregel op til en "concours" (optagelsesprøve) eller sende et "dossier" (ansøgningsdokument). Der findes ingen fælles ansøgningsprocedure eller samlet optagelsesprøve for alle de franske Grandes Ecoles. Det er således nødvendigt at konsulterer hver enkelt skoles hjemmeside eller at kontakte skolen direkte for at kende ansøgningsprocedurer og ansøgningsfrister.

Classes préparatoires aux Grandes Écoles (CPGE)

Studerende, som ønsker at søge ind på en ”classe préparatoire aux Grandes Écoles”, skal søge ind via portalen Admission Post Bac (APB).

Medecinstudier

Studerende, som ønsker at læse medecin i Frankrig, skal søge ind via portalen Admission Post Bac. Det er vigtigt at være opmærksom på, at 1. år på medecinstudiet i Frankrig, som hedder PACES (Première Année Commune aux Etudes de Santé), afsluttes med en "concours" (adgangsprøve), som er meget selektiv, idet der er et meget begrænset antal studiepladser på hver CHU. 6. studieår afsluttes ligeledes med en "concours". Det er ikke muligt at integrere medecinstudiet i Frankrig i de mellemliggende år - der er udelukkende adgang via disse "concours".

Sygeplejestudiet

Studerende, som ønsker at læse til sygeplejerske i Frankrig, skal op til optagelsesprøven IFSI.

Kunststudier

Studerende som er interesserede i studier inden for kunst, henvises til hjemmesiden CampusArt.

Optagelse på Arkitektskoler samt de såkaldte MANAA ("Classes de mise à niveau arts appliqués") foregår dog via portalen Admission Post Bac.

Filières sélectives

Alle danske og udenlandske studerende, som er bosat i Danmark, som vil søge ind på de såkaldte "filière sélectives" (selektive studieområder) skal søge via portalen Admission Post Bac. Det drejer sig bl.a. om BTS studier, DUT studier, ingéniørstudier, CPGE (”classes préparatoires aux Grandes Écoles” - forberedende studier til les Grandes Ecoles).


OBS på Admission Post Bacs hjemmeside, kan du læse hvilket studier, som er omfattet af denne ansøgningsportal.