At finde rundt i de franske diplomer kan være lidt af en jungle, og det er vigtigt at sikre sig, at det diplom, du forbereder, er et nationalt fransk diplom eller et nationalt anerkendt fransk diplom, hvis du vil have din SU med, eller hvis du vil søge om et udlandsstipendium.

På SU i udlandets hjemmeside kan du læse at ”Du har mulighed for at få SU under en hel uddannelse uden for Norden - dog maksimalt i fire år (48 klip)”. En af hovedbetingelser for at få din SU med til en uddannelse i udlandet er at ”Uddannelsen og uddannelsesstedet skal være offentligt anerkendt i studielandet.”

I Frankrig findes der to kategorier af offentligt anerkendte diplomer: nationale diplomer og nationalt anerkendte diplomer.

At finde rundt i de franske diplomer kan være lidt af en jungle, og det er vigtigt at sikre sig, at det diplom, du forbereder, er nationalt fransk diplom eller et nationalt anerkendt fransk diplom, hvis du vil have din SU med, eller hvis du vil søge om et udlandsstipendium.

Det franske videregående uddannelsessystem benytter det såkaldte ”LMD” system, som står for ”Licence – Master – Doctorat” (dvs. Bachelor – Master – ph.d), og som svarer til de fleste videregående uddannelsessystemer i EU. Dette fælles system er netop skabt for at gøre studentermobiliteten nemmere inden for EU og for at gøre det europæiske uddannelsessystem nemmere at forstå i resten af verden.

Udstedelsen af diplomer, som er struktureret inden for denne fælles opbygning (LMD) baseres på antallet af beståede studiesemestre efter studiestart i det videregående studiesystem og på de ECTS point, som hvert semester svarer til.

Licence (Bachelorgraden) kræver 6 studiesemestre, som fører til 180 ECTS point (3 års studier)

Mastergraden kræver yderligere 4 studiesemestre, som giver 120 ECTS point (5 års studier og i alt 300 ETCS point)

Doctorat (PhD-graden) udstedes normalt efter 16 semestre (dvs. 8 års studier)

De nationale diplomer og nationalt anerkendte diplomer inden for de videregående uddannelser i Frankrig er underlagt statslig kontrol.

Nationale diplomer:

  • De nationale diplomer udstedes af universiteterne og andre offentlige viderergående uddannelsesinstitutioner. Der findes følgende nationale diplomer i Frankrig:  BTS (fra offentlige franske "lycées"), DUT, Licence, Licence professionnelle, Master recherche, Master professionnel/Ingénieur, Doctorat. Bemærk at både universiteter og andre offentlige videregående uddannelsesinstitutioner kan udstede såkaldte ”diplômes universitaire” (DU) og ”diplômes d’établissement". Disse diplomer er ikke offentlig anerkendte.

Diplomer anerkendt af den franske stat (diplomer som tildeler en national grad eller en national titel):

  • En række private handels- og managementskoler kan udstede diplomer, som er anerkendt af den franske stat, dvs. diplomer, som tildeler en national mastergrad til nogle specifikke uddannelser. Den nationale kommission, som evaluerer disse uddannelser er CEFDG. Bemærk, at det ofte kun er en eller få uddannelser, som bliver tildelt denne nationale grad og at langt de fleste uddannelser på de private handels- og managementskoler ikke er nationalt anerkendte. MBA, MSc og bachelor diplomer er ikke franske diplomer, og de er således ikke anerkendt af den franske stat.
  • Ingeniørdiplomet (titre d'ingénieur) er en offentligt anerkendt national titel, og de skoler, som udsteder ingeniørtitlen, er habiliteret af den nationale evalueringskommision la Commission des Titres d’Ingénieur (CTI).

OBS: det er meget vigtigt at huske, at diplomer, som ikke er nationalt anerkendt, normalt hverken giver adgang til SU og udlandsstipendier. Diplomerne kan heller ikke blive anerkendt i Danmark efter endt studie efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (jf. www.fivu.dk/vur). Dette kan have betydning for dine jobmuligheder, lønindplacering og eventuelt optag i A-kasse.