Kunst og arkitektur har en betydningsfuld plads i det franske videregående uddannelsessystem, og disse studier finder således sted i prestigefyldte offentlige uddannelsesinstitutioner.

Kunstskoler

I Frankrig udbydes de videregående studier inden for kunst på prestigefyldte offentlige institutioner, hvor undervisningen er af meget høj standard og fører til nationale diplomer efter 3 og 5 års studie. På hjemmesiden ANdÉA finder du en oversigt over alle de kunstskoler, som udsteder et nationalt anerkendte diplomer.

Der findes også private skoler, som hører ind under det franske handelskammer. Disse skoler udsteder deres egne diplomer, som ikke er nationalt anerkendte.

Alle disse uddannelsesinstitutioner karakteriseres ved en meget selektiv optagelsesprocedure enten via et « dossier » (ansøgningsdokument) eller via en « concours » (optagelsesprøve) eller via en optagelsessamtale.

Netværket CampusArt

CampusArt er et netværk af franske uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser inden for kunst og arkitektur. Netværket koordineres af Campus France med støtte fra det franske uddannelsesministerium, udenrigsministerium og kulturministerium, smat af foreningen ANdÉA (Association Nationale des Écoles Supérieures d'Art).

Hjemmesiden tilbyder først og fremmest generel information om kunst- og arkitekturstudier i Frankrig og hjælper dig med at orientere dig i dit valg mellem mere teoretiske kunststudier eller studier inden for anvendt kunst, samt i forhold til private eller offentlige kunststudier, eller måske deciderede universitetsstudier inden for f.eks. kunsthistorie. 

Hjemmesiden www.campusart.org giver (under visse forudsætninger) adgang til uddannelser på Bachelor og Masterniveau inden for et netværk at uddannelsesinstitutioner.

Det kunstneriske uddannelsesområde angår først og fremmest skabelsen af kunst (bildende kunster, design, visuel kommunikation, mode, indretningsarkitekt etc.) og således videregående kunstskoler; men der findes også forskellige akademiske uddannelser, som er mere teoretiske eller som omhandler administration o. lign. inden for kunstverdenen. Besøg CampusArts hjemmesiden for yderligere information.

Udenlandske studerende, som allerede har studeret kunst eller arkitektur i mindst tre år (billedkunst, kunsthistorie musik, arikitektur, design, film, video, dans, grafik...), kan foretage deres ansøgning online på CampusArts hjemmeside.

Takket være denne ansøgningsprocedure, behøver du kun udfærdige et samlet ansøgningsdokument til alle de skoler, du vil søge ind på, som er medlemmer af netværket CampusArt.  Du vil modtage et svar på din ansøgning sidst i april (OBS. ansøgningsperioden slutter sidst i februar). Denne service er helt gratis ind til det øjeblik, hvor du beslutter dig for at sige ja tak til en uddannelsesplads.

Arkitektskoler

De franske arkitektstudier er opbygget ligesom de europæiske universitetsuddannelser: bachelor, master, PhD.

  • Første studiedel varer 3 år og fører til en bachelorgrad i arkitektur
  • Anden studiedel varer 2 år og fører til en mastergrad i arkitektur.
  • Tredje studiedel varer yderligere 3 år og fører til en PhD-grad i arkitektur.

Der findes 20 arkitektskoler i Frankrig, som alle hører under kulturministeriet, som efter seks år studier udsteder diplomer med speciale inden for arkitektur, samt den vigtige bemyndigelse ”habilitation à exercer la maîtrise d’œuvre en son nom propre” (HMONP).