Hvis du er interesseret i et praktikophold, hvor fransk er arbejdssproget, enten i Frankrig eller i en fransk organisation eller virksomhed i Danmark i forbindelse med dine danske studier, finder du nogle nyttige links nedenfor

Den Franske Ambassade Handelsafdeling i Danmark, Business France - Denmark tilbyder praktikophold for danske studerende. Interesserede studerende er velkomne til at kontakte Business France på følgende link (CV bedes vedhæftet).

Dansk-Fransk Handelsunion har desuden lige lanceret en rekrutteringsservice på deres hjemmeside. Denne service har til opgave at hjælpe virksomheder på det danske eller franske marked med at finde franske og fransktalende kandidater, herunder praktikpladssøgende. Jobsøgende, som ønsker at udvikle sig i en fransk, dansk-fransk eller en dansk organisation, kan med fordel benytte sig af denne gratis jobservice.

Det er også muligt at kontakte de franske virksomheder i Danmark for at høre om mulighederne for et praktikophold. Nedenfor finder du et dokument med en liste over en række franske virksomheder i Danmark. Det skal dog understreges, at listen ikke rummer alle franske virksomheder i Danmark.

Praktikophold i EUs institutioner kan ligeledes være en god mulighed for at bruge dine franskkundskaber, ligesom mange internationale og europæiske organisationer også har fransk som et af deres arbejdssprog.

Den nye europæiske ungdomsportal kan også være spændende at konsultere ang. praktikpladser i Europa.

IAESTE (International Association for the Exchange of Students for Technical Experience) er en organisation, som formidler praktikpladser i Frankrig.

Den danske afdelingen af foreningen AIESEC kan ligeledes hjælpe danske studerend med at finde en praktikplads i Frankrig, særligt inden for business, marketing og HR, samt finans, IT og ingeniørfag.

Den franske virksomhed ALZEA tilbyder hjælp til at finde et praktikophold i Frankrig, som stemmer overens med dit studieprojekt, samt et sted at bo.