"Europæiske erfaringer": 2-årig M.Sc. in Management med specialiseringen ”Management des Grands Projets”

 
Joachim

For godt to år siden valgte jeg Frankrig som mit fremtidige studieland fordi jeg ledte efter udfordringer. Da jeg var ved at være ved vejs ende i min danske bacheloruddannelse, som bød på et dobbelt udlandsophold, havde jeg lyst til mere udlandserfaring, og Frankrig – især HEC Paris – var interessant fordi det var anderledes.

I skrivende stund er jeg halvvejs færdig med kandidaten, og har følgende den franske model ligeledes været et år i praktik (første halvdel i Luxembourg, anden halvdel i Tyskland). I september skal jeg tilbage til Frankrig, hvor jeg vil tilbringe et semester i Toulouse ved ISAE, en ingeniørskole med fokus på rum- og luftfart, og dernæst et semester (mit sidste) ved HEC Paris.

Kort og godt var der tre ting, der lokkede mig sydpå. 1) De mulige specialiseringer, 2) HECs ry både i og udenfor Frankrig, og 3) muligheden for at uddybe mine franskkundskaber og mit kendskab til Frankrig.

Hvad angår de mulige specialiseringer, står jeg nu overfor mit drømmestudium. Selv med en erhvervsøkonomisk retning, ville jeg tættere på andre studieretninger, og mest af alt tæt på industrien. Begge dele er muliggjort i kraft af ”Management des Grands Projets”, som jeg skal påbegynde i september. I specialiseringen er vi således kun fem ”rene” erhvervsøkonomer ud af 43 studerende, ligesom vi ved siden af kandidatafhandlingen i mindre grupper skal udforme rådgivningsprojekter for større virksomheder. Det samme var gældende i løbet af det første, det ”generalistiske” år ved HEC – også her blev der optaget studerende fra mange forskellige studiemæssige baggrunde, ligesom der blev holdt et relativt praktisk fokus. Som jeg har oplevet det, adskiller det franske system sig dermed i høj grad fra det danske.

Hvad angår HECs ry, sagde en professor fra Copenhagen Business School inden jeg tog af sted, at de franske skoler er verdensberømte i Frankrig. Han havde ret. Nævner man eksempelvis HEC Paris eller én af de andre ”Grandes Écoles” (eliteskoler), har folk det med nærmest at bukke og neje. Dette skyldes at en lille håndfuld skoler er kendt for at uddanne Frankrigs kommende elite, og disse skoler er man generelt set meget stolt af. Dette er givetvis en yderligere anderledes tilgang til tingene end vi kender fra Danmark, og også derfor er det interessant at opleve ”indefra”. HEC Paris har imidlertid også et stærkt internationalt ry, og er således den højst placerede skole på Financial Times’ rangliste over europæiske handelshøjskoler. Skolens målsætning er dog fortsat ambitiøs, og andelen af internationale studerende med bachelorer fra velkendte udenlandske universiteter er hermed meget høj.

Ikke desto mindre er HEC Paris en meget fransk oplevelse, selv når man er blandt internationale elever. Dette understreger vigtigheden af dét at kunne sproget – både i hverdagen og i løbet af weekender i Paris eller Versailles, er det efter min mening uundværligt at kunne tale fransk. Netop hvad angår Paris og Versailles, har det første år ved HEC været en enestående lejlighed til at opleve både Paris og de omkringliggende områder – HECs campus befinder sig i en lille traditionel by tættere på Versailles end Paris, hvilket – med alle fordele og ulemper der måtte være knyttet hertil – giver én muligheden for at vælge imellem land og by. Jeg ser nu frem til oplevelsen i Toulouse, og glæder mig også allerede til at vende tilbage til HECs campus.

Alt i alt, har det hidtil været en fascinerende – omend til tider også meget anstrengende – oplevelse. Især givet mine praktikophold i Luxembourg og Tyskland, er jeg pt. så at sige fanget imellem indtryk og lande. Hermed bliver det på mange måder nyt at vende tilbage til Frankrig i september – og jeg ser med spænding frem til det.

I håbet om ikke at lyde gammelklog, kan jeg videregive følgende tre råd, som jeg synes summerer mine hidtidige oplevelser meget godt:

1.    Slap af. Frankrig har en anden rytme end Danmark. Forsøger man som dansker (eller nordeuropæer) at ændre herpå, bliver man selv, såvel som franskmændene irriteret herover – for det lykkes ikke. Frankrig fungerer på sin helt egen måde, og den må man acceptere – så går det også alt sammen meget godt.

2.    Lær fransk. Franskmænd taler generelt ikke ret godt engelsk – eller rettere, mange er ikke særlig glade for at forsøge sig med det. I de yngre generationer er det bedre, ingen tvivl om det, men vil man komme tæt på de lokale, må man lære sproget. Alene forsøget på og interessen for at tale fransk mødes typisk med glæde og åbenhed, i en grad som man ellers ikke finder.

3.    Overvej hvor du vil arbejde og med hvad. Uddannelser åbner hovedsageligt op for landet skolen/universitetet befinder sig i. HEC Paris som eksempel åbner stort set alle døre i den fransktalende del af verden. Har dette ikke interesse, er andre landes universiteter mere velkendte i det resterende udland. Hvis du, ligesom jeg selv i sin tid, har forkærlighed for en bestemt specialisering, er dette et meget godt udgangspunkt – men stadig: vær bevidst om både mulighederne og begrænsningerne ved et sådant valg.