Jeg vil gerne søge ind på et fransk universitet. Hvad er ansøgningsproceduren?

 

Danske (europæiske) studerende, som vil søge ind på 1. år af bachelordelen (Licence) på et fransk universitet, skal søge ind via portalen Admission Post Bac (APB).

Ikke-europæiske studerende, som vil søge ind på 1. eller 2. år af bachelordelen på et fransk universitet, skal søge ind via proceduren Demande d'Admission Préablable (DAP).

Alle studerende, som vil søge ind på masterniveau på et fransk universitet, skal kontakte det pågældende universitet, for at få information om ansøgningsprocedure og ansøgningsfrister, da disse kan variere fra et universitet til et andet.